Grundkursus i neuropædagogik

Når du forstår hjernen, forstår du, hvordan du bedst kan hjælpe borgeren

Har du brug for at blive klædt bedre på til at arbejde med borgere, der har kognitive vanskeligheder?

Når du lærer at forstå hjernen og dens opbygning, så forstår du også, hvorfor og hvordan forskellige situationer kan opstå. Det neurofaglige perspektiv vil gi’ dig en fantastisk værktøjskasse med redskaber, som du kan bruge i dit daglige arbejde.

 

I løbet af de 5 dage, grundkurset varer, kommer du til at:

  • lære de neuropædagogiske grundprincipper at kende
  • blive introduceret for hjernens anatomi, fysiologi, sanseapparatet og de kognitive processer
  • forstå sammenhængen mellem adfærd og kognitivt funktionsniveau

Du får kort sagt redskaber, der kan gøre det nemmere at forstå og støtte borgerne, så du kan lægge en strategi, der hjælper dem bedst muligt. Og du kommer til at arbejde med cases fra din professionelle hverdag undervejs, så du efter kurset ved præcis, hvordan du bruger din nye viden i praksis.

Passer 5 dages kurset til dig?

Hvis du arbejder med borgere med erhvervet hjerneskade og/eller borgere med kognitive udfordringer og godt kunne bruge flere redskaber til at håndtere bestemte situationer på en god måde, så er grundkurset et oplagt valg.

Din baggrund kan være alt fra pædagog, fysioterapeut og ergoterapeut til socialrådgiver, social- og sundhedsassistent/-hjælper, lærer, logopæd eller sygeplejerske. Og du kan være med, uanset om du er ny eller erfaren i arbejdet.

Skal vi reservere en plads på det næste hold til dig?

Der er plads til max 15 deltagere på hvert hold for at sikre, at der er tid til sparring og spørgsmål. Prisen for kurset er 7.500 kr. + moms og inkluderer forplejning på dagene samt materialer og kursusbevis.

 

Praktiske oplysninger

  • Kurset foregår den 29. og 30. april, den 6. maj samt den 11. og 12. juni 2025. Alle dage fra 9.00-15.00.
  • Adressen er Kursus og konferencecenteret på Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S, og du kan parkere gratis lige uden for døren.
  • Du kommer nemt til Kursus og konferencecenteret som ligger blot få kilometer fra den fynske motorvej og Odense banegård.
  • Vi sørger for kaffe og morgenbrød, frokost inkl. drikkevarer samt hjemmebag sidst på dagen.
  • Hvis du har planer om at overnatte mellem kursusdagene, er vi gerne behjælpelig med at oplyse dig om mulige overnatningssteder.

Kan overføres direkte til egen praksis

Som forholdsvis ny på området var det rart at blive undervist teoretisk i basal viden om hjernens opbygning og funktion, sanseapparatet samt at få indblik i håndgribelige og effektive neuropædagogiske arbejdsredskaber, som kan overføres direkte til egen praksis.

5 ud 5 stjerner for et super grundkursus!

Fie, trænende ergoterapeut, Langeland kommune

Særdeles brugbart i hverdagen

Kurset er af højt fagligt indhold, varieret og planlagt godt med aktiv inddragelse af os kursister. Jeg fik meget materiale, som er særdeles brugbart i hverdagen og som sammen med teorien om hjernen, har givet inspiration til at se endnu bredere på borgerens sygdom og muligheder for støtte.

Ulla, demenskonsulent i Kolding kommune

Forståelige redskaber

Jeg har fået meget større viden om hjernen, og skader på hjernen. Jeg har fået nogle forståelige redskaber, som kan støtte og målrette mit arbejde med borgerne. Dette giver mig en bedre forudsætning for at forstå borgernes handlinger.

Marie, Bostøtte og socialpædagog, Ikast-Brande kommune

Et fælles sprog

Noget af det vigtigste jeg tog med mig fra kurset, var det fælles sprog, som vi fik. Det giver noget andet, at kunne snakke på tværs af faggrupper på den måde, uden at skulle lave lange forklaringer om, hvad man mener.

Marie, ergoterapeut i Kolding kommune

Konkrete redskaber

Det er super godt, at der er afsat god tid til at arbejde med egne cases i slutningen af kurset. Det er guld værd at komme hjem med helt konkrete og brugbare redskaber til at arbejde videre i egen praksis.

Annette, ergoterapeut og Marte Meo terapeut, Demensrejseholdet

Har du spørgsmål?

Skriv til Lisbeth, ejer af HjernePraxis, hvis der er noget, du er i tvivl om eller har brug for svar på, inden du tilmelder dig.